Sådan får du succes med offline markedsføring
Sådan får du succes med offline markedsføring
Hvis du er virksomhedsejer, så har du nok stiftet bekendtskab med markedsføring – men kender du også til offline markedsføring?
Hvad er offline markedsføring?
Du har garanteret beskæftiget dig mest med markedsføring online. Faktisk finder vi det meget sandsynligt, at det er den eneste form for markedsføring, du har beskæftiget dig med.
Det er jo også der, man har mulighed for at nå ud til flest potentielle kunder – derfor må offline markedsføring aldrig være en erstatning for online markedsføring – men det kan være en rigtig hensigtsmæssig tilføjelse.
Offline markedsføring – kontra online markedsføring – refererer til alle de markedsføringsstrategier, der involverer en form for fysisk udfoldelse. Offline markedsføring giver derfor rigtig god mening for de virksomheder, der selv har en fysisk butik – men vi mener bestemt ikke, at en fysisk butik udgør kravet for, hvornår man benytter sig af offline markedsføring.
Vi mener nemlig altid, der kan være fordele at hente. Læs bare med!
Brochurer, foldere & visitkort
Der er meget tekst, det til stadighed giver mening at udgive i papirform. Det gælder fx merchandise som brochurer, foldere og visitkort.
Tænk, hvor meget nærvær det giver en situation at række én et visitkort frem for at bede vedkommende om at hive mobilen frem og finde en hjemmeside. Der er bare noget personligt, der går tabt i sådan en situation – hvorimod et visitkort ville give den potentielle kunde en helt anden oplevelse.
Få jeres logo ud i verden
Det første skridt til at få flere kunder er at informere folk om, at man eksisterer. Ellers er det jo ikke nemt at finde jer, vel?
Synlighed online er betinget af, at der er blevet gjort et godt stykke SEO-arbejde og skrevet mange links, der fører tilbage til hjemmesiden.
Offline markedsføring derimod handler i større grad om at finde de fysiske steder, hvor det giver mening at reklamere for jer. Når I har fundet stederne, måske i det lokale supermarked eller nær en legeplads, så skal I selvfølgelig have noget at hænge op. Det kan fx være i form af plakater, sticker med eget logo eller visitkort.