Billigere el – biler skal kickstarte salget
Det er ikke ret mange år siden, at de eneste el – biler man så var de danske ellerter og små legetøjs el – biler til børn. Men i dag satser næsten alle bilproducenter på el – biler, men det er begrænset hvor godt det er gået. Især i Danmark har el – bilerne haft svært ved at bryde igennem, selvom alle kan blive enige om, at de er gode for vores miljø. En af de største grunde til at danskerne ikke er kommet ud af starthullerne endnu er ikke overraskende prisen. Grunden til at el – bilerne er så meget dyrere i Danmark, end de fx er i Norge er den høje afgift. Dette har politikerne dog lært noget af og har derfor sænket afgifterne midlertidigt for at kickstarte salget af el – biler i Danmark.
Tilgodeser de mindre el – biler
De nye afgifter gør, at der vil være flere tusinde kroner at spare, hvis man køber en el – bil. De nye afgifter gør, at afgiften på de mindre el – biler reelt kommer til at ligge på nul, imens man stadig skal betale lidt ekstra for de større biler i klassen. Grunden til at den nye afgift tilgodeser de mindre biler er fradraget på 1.700 kr. pr. kWh i batterikapaciteten op til de 45 kWh. Men selvom batterikapaciteten i de større biler i højere end 45 kWh, så vil man stadig kunne spare mange penge på de større el – biler.
Salget til private forventes at blive større
Førhen hvor priserne var op imod 200.000 kr. større for en Tesla, var det primært virksomheder som købte el – bilerne, da det bedre kunne betale sig for private forbrugere at købe biler der kørte på benzin eller diesel. Men nu når afgiften er faldet, så forventer flere bilproducenter, at flere privatpersoner vælger at skifte deres benzin sluger ud med en ren el – bil.