DEL

Indholdet du nu skal til at lære er betalt for at virksomheden, der linkes til. Linket er derfor også af betalt karakter.

Markedsføring er et vidt begreb. Der findes mange forskellige måder at få viden og kendskab til markedsføringens utallige redskaber og tilgange. Du kan tage lange videregående uddannelser, kort uddannelser og kurser, som alle giver dig viden om markedsføring. Markedet ændrer sig hele tiden som følge af digitaliseringen, og netop derfor er det vigtigt at holde sig opdateret om nye tendenser og teknikker.

Markedsføring med fokus på adfærdspsykologi

Når et produkt, et emne eller en holdning skal markedsføres og indføres i en befolkningsgruppes tankemønstre, er det vigtigt at kende til målgruppen og deres adfærd. Uanset om der er et ønske om at få målgruppen til at skifte mærke på deres mælk, forholde sig mere til økologi eller noget helt tredje, så er der tale om en adfærdsændring. Derfor er det relevant at have en basal viden om adfærdspsykologi, når du markedsfører. En ting er at have viden om adfærdspsykologi, men det er også relevant at have videnskabelige beviser på, hvilke konkrete teknikker, der virker og dermed vil forbedre resultaterne. Hvis du trykker videre på dette link, kan du få mere viden om en relevant adfærdspsykologi uddannelse. Uddannelsen er fremhævet som særlig relevant for dig, der arbejder med ledelse, organisationsudvikling, salg og markedsføring, kampagner, kommunikation og lignende. Uddannelsen er dog åben for alle uanset baggrund og profession. Det vigtige er blot, at du har en reel interesse i adfærdspsykologi og brugen af denne i forbindelse med markedsføring.

Hvad er adfærdspsykologi?

Adfærdspsykologi er i psykologien også kendt som behaviorisme. Behaviorisme er en teori og forskningsmetode, som omhandler adfærd – heraf adfærdspsykologi. Behaviorisme er særligt undersøgt og fremlagt af psykologerne Edward Thorndike og John Watson, som hver især beskæftigede sig med, hvordan menneskets adfærd bliver påvirket. Thorndike opererede med, hvordan straf og belønning tilsammen kan påvirke en bestemt adfærd. Watson undersøgte, hvordan stimuli (påvirkning) og respons (reaktion) hænger sammen og skaber en adfærd eller en adfærdsændring. Et kendt forsøg i den forbindelse vedrører et barn, lille Albert, hvor Watson undersøgte, hvilke påvirkninger, der gjorde ham bange. Man fandt ud af, at det kun var høje lyde lille Albert var bange for og ikke andre ting som eksempelvis dyr. Derfor skabte Watson en sammenhæng mellem høje lyde og dyr, således at hver gang Albert forsøgte at lege med et dyr, ville han høre en meget høj lyd. Dette ændrede på sigt hans adfærd, hvilket resulterede i, at han blev bange for dyrerene. Dette er et eksempel på, hvordan adfærd kan ændre sig som følge af bestemte påvirkninger.